Efter fire dages arbejde og en masse knokleri med de fem løse dæk, der hver vejer i hvert fald et par hunderede kilo, er broen færdig og klar til at blive taget i brug.

Carl Emil er den første.

Første fire pæle sat. Otte "to go"!

Fik den brilliante ide at lave en ramme i samme skabelon, som jeg bruger til dækkene og som placeret på første pælepar giver den eksakte afstand til næste pælepar. Med vaterpas, 3 meter lange pæle, ramme og balancerende på en trappestige er der dog nok at holde styr på. Men langsomt skrider det fremad...

Sidste sommer på omtrent denne tid fik vi en grum overraskelse, da den tunge regn i august var mere end det lokale kloaknet kunne klare.

De voldsomme regnskyl fik kloakvandet til at løbe baglæns i kloakken og op gennem afløb i huset. Gudskelov skete det på et tidspunkt, hvor kun råhuset stod færdigt, og der skete ikke anden skade end en mindre forsinkelse, mens der blev tørret ud. Jeg sov dog først roligt igen, da vi kort efter investerede i en brønd med højvandslukke for at sikre os mod gentagelser.

Den investering har vi ikke fortrudt, for som bekendt er det ekstreme vejr kun blevet mere aktuelt siden!

Brønden er forsynet med en klap, som lukker ved tilbageløb. Samtidig fortæller en alarm i huset i os, at nu er klappen gået ned. Det er til dato sket 8-10 gange (2 af dem i dag), og hver gang glæder jeg mig over, at vi besluttede at grave for cirka 40.000 kr. ekstra ned i jorden.

På nederste billede ses, hvor højt vandet står i kloakken!

Vi havde beregnet et vist spild, da vi købte terrasseplankerne, men vores tømrer Jørgen er en sirlig og dygtig mand, så han fik puslespillet til at gå op uden at måtte frasortere ret meget.

Dermed er projekt bro indledt.

Af de overskydende planker laver jeg 5 løse dæk på cirka 2x2 meter, som lægges ud i forlængelse af hinanden og giver 10 meter færdig bro matchende vores fine terrasse. Nice...

Største opgave i den sammenhæng bliver at slå de i alt 12 pæle ned, som skal bære dækket. De er 3 meter lange, skal bankes i med håndkraft, og så skal de bare stå snorlige, når jeg er færdig. Hmmm...

Så er vi i gang med terrassen.

Som sagt består dækket af 38 mm amerikansk douglas i bredderne 140, 186 og 235 mm, som blandet giver et spændende og varieret udtryk. En ekstra finnesse er, at dækket i et plan fortsætter i en 2 meter bred bro langs nordfacaden, forbi hoveddøren og videre ud til vejen.

Første middag på terrassen...

Og så ser der pludselig sådan ud...

Jeg er også nødt til at prale af bolværket, - nu har I jo hørt så meget om det. For god ordens skyld skal bemærkes, at det grønne til venstre ikke er græs, men en særlig heftig omgang "søsalat" forårsaget af det varme vejr, udvaskning fra markerne og en særlig vindstille periode.

Mange har været kede af den regnfulde danske sommer. Men ikke os. Efter at have vandet jævnligt i den første uge efter at græsset var lagt, har moder Natur klaret den selv.

Værre var, at jeg var sygemeldt i halvanden uge med ondt i ryggen.

Dagen før Kristi Himmelfart - og med 4 fridage forude - blev 11,6 tons rullegræs læsset af. Og så var det ellers bare at starte fra en ende af.

Solen var hård og jeg var alene om jobbet, så der blev gået til den. Fredag aften var alle 600 kvm lagt, og så kunne der slappes lidt af igen. Nu med udsigt ud over en tæt og dejlig grøn plæne.

Mens Niels Fut og hans gæve gutter satte kantsten mod vejen og generelt fik styr på forpladsen, kæmpede jeg i bunden af haven med projektet over dem alle (syntes jeg selv): Bolværk af kampestene fra fundamentet under det gamle hus. Uden sammenligning det til dato største slid, men alle anstrengelserne værd!

Det foregik dog ikke uden en vis kamp om pladsen med en svanemor, som havde besluttet sig for at ruge årets kuld ud på matriklen. Efter at have nuppet et par af hendes æg og for sjov pustet dem ud, mens hun kiggede den anden vej, fik hun dog nok af os og fortrak.

Haven, som i efteråret blev endevendt, da varmeslangerne blev gravet ned, har været et trist syn lige siden. Men nu skal det være slut og vi glæder os. For vi skal ærligt indrømme, at det har været lidt af en prøvelse dagligt at feje en halv spand jord og grus op i entreen og ikke kunne gå ned til vandet uden risiko for at forstuve arme og ben.

Vi har besluttet at investere i rullegræs, så vi hurtigt får en plæne, vi kan bruge. Men inden græsset bestilles, vil vi hæve terrænet en smule.

Via en lokal vognmand har vi fået fat i den fineste muldjord og aftalt den færdige højde på terrænet.

Jeg var på arbejde den dag jorden blev kørt ind. Havde jeg været hjemme, havde jeg nok sendt chaufføren retur efter de første par læs, for hold op, hvor kom der meget! Det syntes naboerne også, skulle jeg hilse at sige.

Men da først jordbunkerne blev spredt ud, jorden planeret og luften presset ud af mulden, var der hverken for meget eller for lidt. Og efter en masse frem og tilbage med rendegraver, stenharver, tromler og andet isenkram, kunne jeg sætte snoren på og bestille græsset. Fra Leopold, hvor ellers...?

Tidlig-sommer-aften-sol-stemning.

Efter at være kommet på plads indendørs er det tid at tage fat på den udvendige færdiggørelse. I midten af april drog drengene og jeg derfor til Fyn for at se på træ til terrassen. Godt 130 kvm plankegulv skal lægges mod haven og fortsætte i en 2 meter bred bro forbi hoveddøren ud til vejen. Målet er at finde en flot kraftig plank i flere bredder, så det store dæk bliver dynamisk og varieret at se på.

Hos PA Savværk på Sydfyn fandt vi et parti 38 mm amerikansk Douglas i varierende bredder op til 235 mm. Dem vil vi ha', så vi tog hjem og overbeviste mor.

At tænke, tegne og bygge sit eget hus er en omfattende, kompliceret og langstrakt proces, og undervejs har jeg ligget søvnløs i mange timer og spekuleret på om alt nu også bliver, som det er tænkt. En ting er at forestille sig noget i 2D og 1:50, - en anden at bo og fungere i det 3D og 1:1.

Til dato er den eneste ting, som jeg med det samme kunne se ikke virkede, køkkenbordets dybde. Bordets længde er som sagt omkring 7 meter, men vi havde ikke nærmere overvejet dybden og tog blot en standardløsning på 60 cm. Det fortrød vi hurtigt, for proportionen virkde forkert og plads til en dybere plade var der nok af. Til alt held havde vi valgt Corian plader, som blandt andet har den fordel, at de kan limes, så samlinger ikke ses. Derfor rykkede vi simplet hen underskabene frem og købte 10 cm ekstra plade, som blev limet på bagkanten. Mange penge for en lille ting, - men med det samme kunne vi se, at de var godt givet ud. Og det er så også den eneste "fejl", vi endnu har fundet. Men der blev grinet godt af os hele vejen rundt - fra køkkenfirma til elektriker, VVS og tømrer, der alle måtte tilbage til Hestehaven.

Der er definitivt lukket under trappe og indbygningsskabe til køl og ovne færdigmonteret. Men det tog så også en hel weekend.

I gryden? Gammeldags gnavben fra slagteren i Nysted, - sponseret og hentet af farmor. Mumms...

Spisebordet er landet.

Jeg lader det tale for sig selv.

Så fik vi endelig bestilt rullegardiner til ovenlysvinduer mod vejen. Om genboen er ked af det eller drager et lettelsens suk over ikke længere at sidde i 1. parket til familiens bade - og påklædningsscener, skal jeg ikke kunne sige. Faktum er dog, at der igen er blevet fjernsyns-blåt på den anden side af vejen. Velux on line shop - nemmere kan det ikke være! Dessinet hedder 'hvide striber', men det er faktisk kun retvisende i de mørke timer. I dagslys er det omvendt.

Og bemærk så spejl på badeværelse, som sammen med glasdør i bruseniché satte punktum.

Up and running.

En af de ting, som jeg synes har været sværest at vurdere, er belysning.

Hvordan laver vi en belysning, som både er æstetisk og funktionel? Kan vi med indbyggede spots overhovedet opnå en hyggelig og varm belysning eller ender det med at ligne en operationsstue? Er vores valg af de relativt store lamper/lyskilder rigtigt? Kommer vi til at bade hele kvarteret i lys og ligne Palles Tivoli?

Som altid får man lige så mange forskellige svar, som personer man spørger. Så i virkeligheden lyttede vi til vores egen stemme, og det har vi ikke fortrudt. I min verden er lyset noget af det bedste ved huset.

Vi har grundlæggende placeret alle lamper tæt på og med samme afstand til væggen og bruger dermed væggen til en form for effektbelysning. Det giver en god dybde i rummet og skabe et levende lys. Samtidig har vi inddelt al belysning i små grupper med dæmper på de fleste. Da vi har IHC styring på hele molevitten, giver det en fantastisk mulighed for hele tiden at tænde og slukke forskellige grupper, og dermed skabe en dymasik belysning i forhold til hvor i rummet, vi er, og hvilke aktiviteter, der foregår.

Vi er glade. Det bør SEAS også være.

Så rykkede vi!

Mellem jul og nytår 2010 flyttede vi møbel efter møbel fra Fjordvej til Hestehavevej, og onsdag den 29. december sov vi for første gang alle sammen i det nye hus. Og vi sov længe.